Hvordan kan jeg streame en livebegivenhed via ekstern software eller hardware på Workplace?

For at dele en livevideo fra din computer skal du have et eksternt eller internt kamera.
Sådan deler du en livevideo fra din computer via ekstern software eller hardware:
  1. Fra din Workplace-konto skal du indtaste /live/create efter webadressen i din browser. Hvis din webadresse f.eks. er virksomhed.facebook.com, skal du ændre den til virksomhed.facebook.com/live/create. Det vil føre dig til en guide, som kan hjælpe dig med opsætningen af API'et for Workplace Live.
  2. Klik på Opret livestream øverst på siden, og angiv derefter via rullemenuen, hvor du gerne vil have streamingen til at blive udsendt. Hvis du f.eks. gerne vil udsende videoen til en gruppe, skal du vælge Del i en gruppe i rullemenuen og derefter vælge den gruppe, som du gerne vil dele indholdet med, ved at indtaste navnet på den.
  3. Lav en beskrivelse af din livevideo, og giv den en titel.
  4. Kopiér Streamingnøgle til højre på siden. Du skal bruge den i den livestreamingsoftware, du har valgt at bruge.
  5. Åbn softwaren til livestreaming. Du kan bruge din computers kamera til at streame din video.
  6. Følg vejledningen i din streamingsoftware. Du skal indsætte streamingnøglen i programmets indstillinger. Du kan derefter begynde streamingen for at se en forhåndsvisning af din video i Workplace.
  7. Gå tilbage til din Workplace-browser. Du bør nu kunne se forhåndsvisningen af videoen. Vælg Gå live, når videoen er klar.
Når du stopper din udsendelse, kan du slette den eller overføre en version af højere kvalitet. Hvis du vil redigere en livevideo, skal du downloade den, slette opslaget, redigere videoen og derefter overføre den igen. Husk, at hvis du vælger at gøre dette, mister du alle kommentarer til og reaktioner på det originale livestreamopslag.
Var disse oplysninger nyttige?