Integrationstilladelser

Deling af en fil på Workplace ved hjælp af en skylagringsintegration påvirker ikke tilladelserne på filen. Hvis et medlem af dit Workplace-fællesskab ikke ha tilladelse til at se en fil, vil de ikke se en forhåndsvisning eller have adgang til indholdet.

Denne artikel er kun relevant for administratorer af Workplace Essential og Workplace Advanced.
Hvis du vil se de integrationer, der har adgang til dine oplysninger, kan du gå til fanen Integrationer i administratorpanelet.
Her kan du se de integrationer, som du har aktiveret for din Workplace-konto.
Du kan muligvis se afsnittet Aktiveret af din administrator. I dette afsnit kan du se alle de integrationer, som dine administratorer har aktiveret for dit fællesskab, der har adgang til visse af dine oplysninger. Dette omfatter integrationer skabt af tredjeparter og brugerdefinerede integrationer opsat af administratorerne af din organisation. Hvis du vil vide mere om, hvad disse integrationer er, og hvilke oplysninger de har adgang til, kan du kontakte din Workplace-administrator.
Var disse oplysninger nyttige?
Denne artikel er kun relevant for brugere af Workplace Essential og Workplace Advanced.
Sådan kontrollere du, hvilke tilladelser dine aktiverede integrationer har adgang til:
  1. Klik på Integrationer > Tilladelser og data i Administratorpanel.
  2. Her kan du se alle de integrationer, der er aktiveret i dit fællesskab. Hvis du klikker på de forskellige integrationer, kan du se, hvilke tilladelser du har adgang til. Du kan også ændre tilladelserne.
Bemærk: I forbindelse med et brugerdefineret integrationsadgangstoken vil tilladelser, som ikke har været brugt i 60 dage blive tilbagekaldt, og fællesskabets administratorer vil blive informeret. Administratorer får vist en notifikation i panelet med tilladelser for integrationer i Administratorpanel, når tilladelserne for en brugerdefineret integration er blevet ændret efter denne proces.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvis en fil er offentlig for alle i din organisation, kan kolleger, som har aktiveret skylagringsintegrationen for deres Workplace-konto, se en detaljeret forhåndsvisning og/eller filens titel. Hvis ikke filen er offentlig, vises der en prompt, hvori folk bedes om at tilknytte deres konto, så det kan fastslås, om de har tilladelse til at se titlen og/eller en forhåndsvisning i Workplace.
Workplace viser kun en forhåndsvisning og/eller titel til personer med tilladelse til at se filen. Hvis en kollega ikke har aktiveret integrationen, kan vedkommende vælge at aktivere integrationen og se forhåndsvisningerne.
Bemærk: Forhåndsvisninger af indholdsintegrationsfiler fungerer ikke i grupper for flere virksomheder. Filerne vises stadig som webadresselinks.
Husk, at hvis en fil er krypteret/beskyttet med adgangskode, vises der ingen forhåndsvisning.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvis du ændrer tilladelserne for filen fra at være privat/tilgængelig for nogen til at være offentlig for alle i virksomheden:
  • Til brugere af Workplace Advanced:
Eftersom filen ikke var offentlig for alle, da du oprindeligt oprettede opslaget, kan alle kun se ikonet for filtypen, og de bliver bedt om at bekræfte, at de har tilladelse til at se filen. Kun personer med de nødvendige tilladelser, kan se forhåndsvisningen og åbne filen. Hvis du ændrer tilladelsen til offentlig, sker der ingen ændringer i forhåndsvisningen, men alle kan få adgang til filen.
  • Til brugere af Workplace Essential:
Kun kolleger med de nødvendige tilladelser, som har aktiveret integrationen, kan se forhåndsvisningen og åbne filen. Hvis du ændrer tilladelsen til offentlig, sker der ingen ændringer i forhåndsvisningen, men alle kan få adgang til filen. Hvis en kollega ikke har aktiveret integrationen, kan vedkommende vælge at aktivere integrationen og se forhåndsvisninger fremadrettet.
Hvis du ændrer tilladelsen for filen fra offentlig, så alle i din virksomhed kan åbne filen, til privat/tilgængelig for nogen:
  • Til brugere af Workplace Advanced:
Da filen var offentlig for alle på det tidspunkt, hvor du oprettede opslaget, kan alle se en forhåndsvisning og/eller titel. Hvis du ændrer tilladelsen til at være privat/tilgængelig for nogen, forbliver forhåndsvisninger med billeder uændrede, som da de blev taget, da du først oprettede opslaget. Det er dog kun personer med de nødvendige tilladelser, som kan få adgang til filen, når de klikker på linket. Brugere kan blive bedt om at logge på skytjenesteudbyderen.
  • Til brugere af Workplace Essential:
Samme som ovenstående, hvis integrationer er aktiveret.
Var disse oplysninger nyttige?