Hvad er kravene til Active Directory-synkronisering på Workplace?

AD-synkroniseringskomponenten kræver følgende:
  • Softwareinstallation skal køres af en bruger med AD-domæneadministratorrettigheder.
  • AD-synkronisering er designet til at køre på Windows Server 2012 R2 eller Windows Server 2016. Andre konfigurationer fungerer muligvis (når operativsystemsproget er sat til en_US), men understøttes ikke af Workplace.
  • AD-synkronisering skal køre på en computer, der er domæneforbundet til samme AD-controller, som dine Workplace-brugere tilhører. Hvis dine Workplace-brugere tilhører flere forskellige AD-domæner, skal du muligvis følge installations og konfigurationsproceduren for AD-synkronisering på en server for hvert domæne.
  • Følgende Microsoft-komponenter er påkrævet og installeres sammen med AD-synkroniseringskomponenten, hvis de ikke allerede findes på serveren: .NET Framework 4.5.2 og SQL Server 2014 Express LocalDB (en forenklet version af SQL Server Express) til at lagre brugerdata. Alle samlede opdateringer skal installeres.
  • For hver brugergruppe, du ønsker at synkronisere til Workplace fra Facebook, skal du identificere: rodregistreringens entydige navn i Active Directory, der indeholder brugerne, og enten et LDAP-filter eller en Active Directory-gruppe, der identificerer de brugere, du vil synkronisere med Workplace.
  • Din domænecontroller skal understøtte LDAPS (SSL)-forbindelser over port 636.
Var disse oplysninger nyttige?