Tillæg om databehandling
- Databehandling. I det omfang Meta fungerer som databehandler af relevante personoplysninger, skal parterne overholde Metas globale vilkår for databehandlere, sådan som de er ændret i afsnit 2 (Ændringer af Metas globale vilkår for databehandlere) nedenfor. Metas globale vilkår for databehandlere udgør en del af nærværende tillæg om databehandling og er udtrykkeligt inkorporeret heri via henvisning. For at undgå tvivl er ændringerne i afsnit 2 (Ændringer af Metas globale vilkår for databehandlere) fortsat gældende uanset eventuelle fremtidige opdateringer af Metas globale vilkår for databehandlere. Udtryk, der bruges i nærværende tillæg om databehandling, som ikke er defineret på anden måde andetsteds i nærværende aftale, har de betydninger, de er tillagt i Metas globale vilkår for databehandlere.
- Ændringer af Metas globale vilkår for databehandlere. Uanset eventuelle modstridende oplysninger i Metas globale vilkår for databehandlere gælder det, at de pågældende vilkår, i forbindelse med Metas behandlingsaktiviteter i henhold til nærværende aftale, ændres som angivet nedenfor, og følgende ændringer erstatter eventuel modstridende ordlyd i Metas globale vilkår for databehandlere:
- Den Meta-enhed, som du indgår aftale med i henhold til nærværende aftale, skal være din databehandler for alle dine relevante personoplysninger.
- Afsnit 2.1.d i de generelle vilkår slettes og erstattes i sin helhed med følgende: "Virksomheden forstår og accepterer, at virksomheden til enhver tid kan slette og downloade sine relevante personoplysninger gennem de værktøjer, der leveres i Workplace i løbet af perioden, hvorefter Meta vil slette alle relevante personoplysninger som beskrevet i afsnit 9 i de gældende vilkår."
- Konflikter. Uanset eventuelle modstridende oplysninger i afsnit 1.3 (Konflikter) i de generelle vilkår i Metas globale vilkår for databehandlere gælder det, at i det omfang der er en konflikt eller uoverensstemmelse mellem vilkårene i Metas globale vilkår for databehandlere og nærværende aftale, har vilkårene i nærværende aftale forrang (medmindre sådanne vilkår er i modstrid med lovkrav – i dét tilfælde har sådanne lovkrav forrang).
- Beskrivelse af behandling. Under udførelse af sine aktiviteter som databehandler i henhold til nærværende aftale og i relation til eventuelle relevante personoplysninger i dine data bekræfter Meta at:
- varigheden, emnet, arten og formålet med behandlingen vil være som angivet nærværende aftale
- typen af behandlede personoplysninger skal inkludere dem, der er angivet i definitionen af "dine data"
- kategorierne af registrerede inkluderer dine repræsentanter, brugere og eventuelle andre individer, der er identificeret i eller kan identificeres via dine data
- dine forpligtelser og rettigheder som dataansvarlig i forhold til dine data er som angivet i nærværende aftale
- hyppigheden af dataoverførslerne er på kontinuerlig basis i aftalens varighed, medmindre andet udtrykkeligt er angivet i aftalen.
- Underdatabehandlere. Du anerkender og accepterer, at Meta i forbindelse med leveringen af Workplace har indgået aftale med Workplace-underdatabehandlerne om at fungere som dets underdatabehandlere af relevante personoplysninger.